Udover de ugentlige hold tilbyder jeg nedenstående.

Det vil ikke blive opslået her på siden, men vil blive opslået på Facebook og fremsendt på mail. Så skriv til mig, hvis du ønsker at komme på min mailingliste. Eller like Lotte Aagaard Yoga på Facebook.

Fordybelsesklasser
Dette er klasser på 2 timer i mit eget lille yogastudie med plads til 6 deltagere. Ofte en mandag eller onsdag aften kl. 19-21 eller en søndag kl. 13-15. Der vil være et tema, så du på forhånd ved, hvad der venter dig.

Workshops
Dette er klasser på 2,5 time et andet sted end hos mig selv. I øjeblikket er det hos Yogafactory i Hellerup. Der er plads til 20 deltagere i deres smukke store yogasal.

Ofte er det en søndag kl. 15-17.30, hvor jeg underviser sammen med Helle Lehman. Helle og jeg har arbejdet sammen, siden vi blev uddannet på samme hold. Når klassen undervises sammen med Helle, vil temaet ofte være en årstid med udgangspunkt i de energier, der knytter sig hertil. Vi skiftes til at guide og til at lægge hænder på.

Der vil også komme workshops, hvor jeg underviser alene.

Retreats
Retreats kan være af 1-5 dages varighed. Jeg har afholdt nogle stykker på Melsted Badehotel. Men fremover bliver det andre steder. Der vil også komme 1-dages retreats uden overnatning.